top of page

TERMO & ENERGIRUDER

Vi leverer og udfører arbejde på ALT inden for termo- og energiruder. Ingen opgave er for lille eller stor. Har du en punkteret eller knust rude? Skal du have nye energivenlige vinduer? Brug for lydisolerende ruder? Vi kan levere isolerende A-energi mærkede termoruder med enten 2 eller 3 lag og med varmkant, der sikrer, at hele termoruden bliver ”brugt” og isolerer helt til kant. Er du plaget af støj, så kan vi levere lydisolerende ruder med lyd laminat til boligforeninger, institutioner, nybyggeri, private og butikker. Vores termoruder kan også leveres med laminat/hærdet glas som sikrer, at din rude ikke bliver knust eller med et brandbeskyttende, solskærmende eller endda selvrengørende lag. Kontakt os og hør om alle de spændende muligheder. 

SPEJLE, BRUSEKABINER/ GLASDØRE og GLASHYLDER

New York’er skillevægge i glas, glashylder, glasdøre- og vægge til brus og spejle i alle afskygninger. Vi leverer ALT i glas, og har stor erfaring med løsninger til alle boligens rum herunder badeværelser og køkkener. Vi leverer også til virksomheder. Vi arbejder efter stolte traditioner, der bygger på 100 års erfaring med glas, men har samtidig fingeren på pulsen i forhold til de nye trendy løsninger.

Vi laver spejle efter mål – f.eks. med poleret kant, i ramme som vælges i vores forretning i Dragør eller vådrumsspejle til badeværelser. Vådrumsspejle er et særligt dobbelt spejl, som gør, at fugt fra badet ikke ødelægger bagbeklædning på spejlet. Vi leverer også spændende New York’er glasløsninger og brusekabiner efter specielle mål f.eks. i 8mm hærdet glas. Mulighederne og variationerne er nærmest utallige. Kontakt os for at få vores bud på din løsning.

BUTIKSRUDER OG SPÆNDENDE INDRETNING TIL BUTIKKER OG VIRKSOMHEDER

Vi udskifter og erstatter butiksruder hurtigt og effektivt. Har der været indbrud eller er der opstået skade efter storm eller hærværk? Kontakt os så sender vi straks hjælp, så dine værdier kan blive sikret igen. Vi har døgnvagt og kan altid afdække ruden og måle op til nye. Vi hjælper med dokumentation til dit forsikringsselskab. Vi leverer også termoruder med laminat/hærdet glas, som sikrer, at din rude ikke bliver knust igen, og som samtidig giver lydisolering fra eventuel vejstøj. Vi har også stor erfaring med spændende indretningsløsninger i glas til butikker og virksomheder, og kan hjælpe med alt fra kreative idéer til udførelse. 

INDRAMNING

Vi tilbyder alle løsninger indenfor indramning. Har du købt en ny plakat, eller skal du have indrammet fodboldtrøjen eller fotominderne? Vil du give en gave, som modtageren aldrig glemmer? Vi laver rammer i både træ og alu, hjælper med eventuel beskæring og monterer den i svæve- eller blindramme. Kig forbi så finder vi en løsning sammen. 

DRIVHUSGLAS OG ALTANAFDÆKNINGER

Vi har altid 3mm drivhusglas på lager, og vi skærer i alle størrelser. Vi er også leveringsdygtige i altanafdækninger.

PROFESSIONELLE FAGFOLK OG KVALITETSSIKREDE MATERIALER

VI TILBYDER

VI KLARER ALT I GLAS TIL PRIVATE OG ERHVERV

Hos Glarmester Madsen kan vi klare alle opgaver inden for arbejde med glas herunder også forsikringsskader.

PRIVAT 

Er du privat kunde, så kan vi bl.a. hjælpe dig med indramning af plakater, udskiftning til nye energirigtige vinduer, spændende indretningsløsninger f.eks. New York’er skillevægge eller trendy brusedøre eller vægge til badeværelset. Ingen opgave er for lille eller stor.

ERHVERV 

Som erhvervskunde hos Glarmester Madsen er du helt sikker på, at du får leveret kvalitet til tiden. Vi hjælper i dag virksomheder som Lagkagehuset, Københavns Lufthavne og 7-eleven med udskiftning af butiksvinduer, butiksindretning og meget mere. Vi arbejder også på mange nybyggerier, hvor vi er kendt for altid at overholde vores deadlines og leveringstider samt levere glasarbejde i bedste kvalitet. 

OFFENTLIG

Glarmester Madsen er fast leverandør af glasarbejde til Dragør og Tårnby kommune. Opgaverne indbefatter blandt andet udskiftning af ruder på offentlige bygninger som f.eks. rådhus, skoler og idrætshaller.

FÅ HJÆLP TIL ALLE GLASOPGAVER I BOLIGEN ELLER PÅ ARBEJDSPLADSEN

Anchor 1
bottom of page